Velkommen til verden

En af mine kolleger er blevet farmor for anden gang og hun bestilte denne kage, så den var klar til svigerdatterens termin. ..Familien vidste, det var en dreng, der var i vente, derfor måtte der stå "Lillebror" på kagen - den nybagte storebror havde dog hele tiden kaldt babyen for "Bob"...

Indholdet er Mudcake og kun smurt op med en lille smule smørcreme for at holde fondanten på plads. Kagen skulle nemlig køre fra Århus til København her i weekenden, derfor måtte det jo være en kage, der kunne holde til turen. Jeg er spændt på at høre, hvad de nybagte forældre har syntes om kagen.

Hotline

En kollega bestilte for et par uger siden en kage som tak for hjælpen til hotline i forbindelse med implementering af nyt system på jobbet. Det blev en kage med røde (hotte) taster.
Indholdet var klassikeren med lyse bunde, en chokoladebund og derimellem hindbærmousse og tobleronecreme. Min kollega fortrød, hun havde spist frokost, før de skulle have kage - hun ville nemlig gerne have haft plads til mere...

Jeg kom lige til...

... at vise en kollega min "jægerkage" og straks bestilte hun en lagkage til sin datters fødselsdag i går. Den kom til at se sådan ud:

Det var klassikeren med tobleronecreme og hindbærmousse, men den er altså også bare god og nogle flotte skiver, så den laver jeg gerne igen.

I dag er det jæger'ns fødslesdag...

Tillykke med dagen i dag og tak for en god fest i går siger vi til vores svoger, som i dag runder det skarpe hjørne på 50.
Min svigerinde havde spurgt mig, om jeg ville hjælpe hende med at lave en overraskelse til hendes mand i form af en kage. Naturligvis ville jeg gerne det og han blev rigtig glad for den.
Svogeren er jæger, så det var oplagt som tema for kagen. Jeg er ikke sikker på, han kunne finde på at "snuppe sig en morfar" med geværet ved sin side. I dette tilfælde er han dog så afslappet, at selv ræven er solidarisk med den trætte jæger og helt roligt tager sig en lur ved siden af.

Ænderne er dagens jagttrofæ - det er en helt speciel gråanderace, vi har her i nabolaget...

Fyldet var den gode tobleronecreme med frisk hindbærmousse som kontrast, lyse bunde og i midten en chokoladebund. Bundene havde jeg penslet med sukkerlage smagt til med Framboise, som jeg er helt vild med.

Kaffepose-taske

Jeg har flettet en taske af brugte kaffeposer efter kyndig vejledning hos Helene. Den blev lige færdig til gårsdagens runde fødselsdagsfest. Det er altså sjovt at have noget, ingen andre har. Selvom andre også laver tasker eller andet selv, bliver de jo på ingen måde ens.
Det skønne ved at lave tasken selv er, at så har man jo fuldstændig frit valg både hvad angår farver og størrelse og det griber om sig at have øje for materiale, der kan bruges. Nu vil jeg lave en større taske i alle mulige kulører. Den fine perle med frøen har min søde veninde Puk lavet. Hun åbner snart butik i Hinnerup ved Århus - det kommer der mere om senere...

Tak til min fars kolleger, som har samlet kaffeposerne ind c'',)

Beklager at billederne ikke er ordentligt skarpe.

Bon voyage

Et år i USA som udvekslingsstudent... spændende. Jeg husker mit eget år som udvekslingsstudent for 25 år siden som en rigtig god oplevelse. Det er sundt at få indblik i, hvordan andre mennesker lever, det giver øget tolerance og livsvisdom at være ude på egne ben i et andet land.

Sådan en rejse ud i livet tager nogle af vores venners datter ud på på tirsdag. Hun skal til Rhode Island og gå på high school et år.

I den anledning havde hendes forældre arrangeret en bon voyage fest for hende i går og jeg var blevet spurgt, om jeg som overraskelse til hende ville lave en kage med det amerikanske flag. Selvfølgelig ville jeg det. Hun blev vældig begejstret og kagen er nu det nye profilbillede på "fjæset". Kagen bestod af mudcake og jordbærmousse.

Vi ønsker selvfølgelig, Ida Marie vil få et absolut fantastisk år med gode oplevelser, nye venner og visdom fra både bøgerne og oplevelserne, hun vil få. Bon voyage, Ida Marie.

Mon der er bid?

Der skal nogle gode, fede orm til... Fiskegrejet er klar...

Far og søn er taget på fisketur - deres første tur og med helt nyt udstyr. Faktisk var Sørens allerførste fisketur med klassen i efteråret, hvor han aftenen inden havde været frygtelig bekymret for de stakkels fisk og om det gjorde ondt, når krogen satte sig i fiskens kind. Disse bekymringer forsvandt som dug for solen, da han fik fiskestangen i hånden og da han ovenikøbet fangede klassens største fisk, var han helt fanget.

Til jul fik far og søn det helt store fiskeudstyr (en anelse pinligt, det først tages i brug nu men bedre sent end aldrig, ikke sandt?).

De har været afsted et par timer nu, jeg er spændt på at høre om deres herretur, når de kommer hjem og om de har fisk med. Søren ville vist gerne fange i hvert fald én, der kunne sælges til mormor og morfar...

Starten på en ny livsstil?

Jeg håber, jeg når dertil:Jeg er kommet med i et projekt - hvor man skal løbe! Nogle fys. Ph.D-studerende ved Århus Universitet laver et projekt om løb og løbeskader og det projekt har jeg meldt mig til.
Jeg har flere gange forsøgt at få den gode vane med at løbe nogle gange om ugen - det er bare pokkers svært at få den vane ind på rygraden, måske fordi der er mere polstring på nu, end da jeg var yngre? Dengang hvor det var helt naturligt at svømme, cykle 25 km i stedet for at tage bussen på en solskins dag, dyrke gymnastik og spise sundt (med plads til slik) og dengang hvor jeg slet ikke kunne forstå, folk tillod sig selv at tage på og spise en franskbrød og samtidig brokke sig over sin delle på maven.
Ved at deltage i projektet får man udleveret løbesko og et løbeur. Via dette løbeur skal man mindst én gang om ugen indrapportere sin løbetræning, ellers bliver man kontaktet og det ville jo være pinligt, hvis det kun er pga. dovenskab, man ikke har været afsted. Man forpligter sig til at løbe mindst 52 løbepas i løbet af 52 uger og det burde da være til at overkomme.
På denne måde tror jeg på, jeg når mit mål, som er at komme i god form og være løber i stedet for "blot" at løbetræne.

Flamingohjælp

Min clematis har ikke fået ordentlig fat i trådhegnet, der er monteret på hegnet til netop det formål, så den hang godt ned til den ene side. Så er det godt, man kan få hjælp af en flamingo.

Garngemmeleg

Traditionen tro har jeg holdt jul i april sammen med min veninde i hendes sommerhus. I år skulle vi give hjemmelavede gaver, det var meget sjovere end at gå ud og købe noget fra en liste, så dermed blev en ny tradition føjet til vores sommer-jul.
Jeg fik bla. denne fine æske, der hører låg til, og den var rigtig god til at holde mit strikketøj, når jeg ikke selv kunne - det hænder jo, man er nødt til at lave andet af mere huslig art.
Det er fru Pigalopp, der er på, for vi kan begge huske hende fra den smule børne-tv, der var tilbage i 70'erne. Vi kender faktisk ikke andre, der kan huske denne frodige kvinde, som bor i Tusinddørshuset og kører motorcykel. Desværre kan jeg ikke huske ret meget af fru Pigalopp, måske man kan henvende sig til DR?

Jeg fandt også på, at mit nodestativ, som har været nodeløs alt for længe, kunne blive garnholder, når jeg skulle vikle garnnøgler til mit kongerige.

Jordemoderen og det halve kongerige

Jeg er stolt af min lillesøster, hun er blevet jordemoder. Jeg er stolt af hende, fordi hun greb sin gamle drøm om at blive jordemoder, sagde sit faste job op, læste de fag hun manglede på studenterniveau, var hjemmehjælper i et halvt år, kom ind på jordemoderskolen i første forsøg og i fredags fik hun sit diplom og træstetoskop i hånden. Jeg synes, det er godt gået.
Til hendes lille "studentergilde" havde jeg lavet en kage med Livets Træ, som er jordemødrenes symbol.
Kagen var mudcake med et lag tiramisucreme og friske, appelsinmarinerede jordbær imellem.

Dagen før blev jeg færdig med mit halve kongerige, jeg er rigtig glad for det sjal og det skal nok blive brugt flittigt - jeg skal bare lige vænne mig til at bruge det uden at føle mig tante-agtig.

Det er strikket i en støvet blå "Duo merino/silke", så det er lækkert blødt.

Jeg er klar igen

Efter en lang vinter og lidt til er jeg igen blevet levende. Jeg har hverken været død eller noget andet grimt i den retning, bare flad. Da foråret endelig kom, skulle der en masse planter i haven - de skulle have været der i november, men da fik vi jo sne og frost, så vi måtte væbne os med tålmodighed og vente på, at jorden igen blev medgørlig og til at grave i. Planterne kom på plads og derefter var der vores datters konfirmation, der skulle på plads. Den har ikke fyldt alt, men der er jo nok at holde styr på og få klar, for det skulle gerne være en fantastisk dag for alle.Vi fik holdt en dejlig konfirmation for vores datter Line sammen med vores dejlige familie og venner, søde genboer stod for serveringen og en dygtig kok lavede den lækreste buffet.
Jeg stod for desserterne og kagen, hvor Line kun kendte indholdet. Hun havde bestilt chokoladekage, resten var en overraskelse.
Jeg havde lavet mudcake lagt sammen i fire lag med chokoladecreme. Line er ikke til tuttenuttepynt, så hun skulle have en lidt "rå" taske, eneste pynt var hendes initialer i sølv.

Vinter-flad

det er vist lige, hvad jeg er... derfor er her så stille på min blog. Det er ikke fordi, jeg slet ingenting laver, jeg er snart færdig med mit hæklede tæppe og er også i gang med at lave hemmelige, hjemmelavede julegaver til min veninde, som jeg skal fejre jul med i april i hendes sommerhus lidt nord for Hals. Jeg tænker også på min datters konfirmation og planlægger. Ordner loft og skal snart kaste mig over kontoret, som ligner et landsarkiv i krisetid eller undtagelsestilstand, som nærmer sig den New Zealand har erklæret sig i i dag...

Det kommer bare ikke lige ud gennem mine hænder og over i computeren og dermed ud i verden...

Jeg ved ikke, hvor jeg bevæger mig hen... vi får se. I min "latenstid" følger jeg med på I andres hyggelige sider. Måske mangler jeg bare noget vindstille udevejr og lidt solskin?

Nytårskur

og det var ikke af den sunde slags! Vi havde i fredags nytårskur/fest med koret Spicy Voices, som jeg synger i. Det var super hyggeligt og de sidste af os gik hjem kl. 03.30, så lørdag var jeg godt træt og kunne da også godt mærke den rødvin, jeg havde drukket aftenen før...
Alle havde bidraget til festen og den store buffet bugnede af mad - jeg tror, der var til mindst 60 og ikke kun de omkring 30, som vi var, men sådan er det jo ofte, når det er sammenskudsgilde.
Jeg havde selvfølgelig meldt mig til at tage dessert/kage med til kaffen og havde lavet denne kage med glade munde og noder med chili som fane.
I den kommende weekend står den på gospel workshop lørdag og søndag skal vi i studiet og indspille et par sange med Spicy Voices, det bliver skægt.

En ære er tildelt mig

Jeg har fået lov til at strikke en hue til min 13-årige datter!
Hun er vokset op med, at hun skulle lokke med mormor, hvis hun skulle have syet eller strikket noget, så det er min egen "fejl", men nu hvor jeg har fået gang i strikkepindene igen, er jeg efterhånden også blevet godkendt som "leverandør til det datterlige hof" c'',) Hun er inde i en "emo"-periode, hvor hun primært går i sort tøj men gerne tilsat lidt farve.
Derfor skulle huen selvfølgelig også være sort - og så lige lidt orange.
Huen har ligget og ventet på hende en uges tid, mens håret har været sat op til andre narrestreger end en hue, men i dag skulle den på.
Billedet er ikke ligefrem den bedste kvalitet, men jeg måtte skynde mig at fange hende med mobilen, da hun var på vej ud ad døren her til morgen.

Mønstret er Drops design og den er strikket i 2 tråde af det blødeste alpaca-uld sammen med 1 tråd kids mohair. Mmmm...lækker.

Først skal træet vises...

siden skal det spises Vi bor i et nyt villakvarter, hvor fuglene ikke har mange chancer for at finde noget, der bare ligner et træ, de kan sætte sig i og der er vist heller ikke mange fodersteder til de stakkels kræ.
Derfor tænkte vi, at årets juletræ skulle leve videre som fugletræ/ fodersted ude i haven i vinter. Træet blev bundet fast til hegnet ved terrassen og der blev disket op med fuglekugler og æbler.

Så langt, så godt med gode intentioner - men fuglene har ikke været vant til, at der er foder i området, så jeg tror ikke, de vil risikere at spilde deres sparsomme energidepoter for at se, om de skulle være heldige, at der var mad til dem. Ikke én eneste fugl har nippet til maden.

Forleden så jeg en solsort sidde på hegnet lige akkkurat ved siden af træet, men den var åbenbart godt mæt, for den gad ikke tage for sig af retterne. Hmm... tænkte jeg så, næste efterår har vi både træer og buske i haven og må hellere starte tidligt med at fodre de små kræ.

Motivets egen vilje?

Da jeg startede med at male disse to billeder, var det meningen, de skulle hænge i vores stue. Jeg havde set nogle billeder i en reklame, som inspirerede mig. Så var det, at motivet ligesom styrede sig selv - eller er det bare noget man siger, fordi man i virkeligheden ikke kan male det, man havde tænkt sig? I hvert fald endte de med at blive til en gave til min niece og hænger nu på hendes nye værelse.
Jeg tror, jeg vil starte uden "destination", når jeg går i gang med billederne til stuen...

Dette billede er min debut - måske er det bare min stil det med det naive?