Uha, en morgen...

Måske havde det været godt, hvis jeg havde kunnet finde min seng i aftes i stedet for at sidde og surfe rundt på nettet/kikke på blogs, efter jeg havde fået fri kl. 23. Jeg arbejder hjemmefra og så er det jo teoretisk bare at slukke for computeren og hoppe under dynen og så lukke øjnene og sove fem kvarter i timen - sådan er jeg bare ikke indrettet. Måske havde jeg så kunnet komme op til tiden (jeg er absolut ikke morgenmenneske) og så havde ungerne også kommet op lidt før. Måske havde alle så nået at få morgenmad, hvad ældstebarnet ikke nåede. Nu håber jeg bare, de nåede at komme ind i deres klasselokaler, inden det ringede ind.

Så er det, jeg nu nyder en stille kop kaffe, blogger lidt og har i baggrunden Go'morgen Danmark som i dag ikke skal sluge hele min formiddag.

Måske tager jeg også en stribe på mit hæklede tæppe, jeg synes, det godt snart må blive færdigt. Jeg har bestemt, der skal være 100 striber og jeg mangler 26... et lille suk. Opskriften er hentet på Lise Lottes blog, det er slet, slet ikke svært og man skal ikke koncentrere sig ret meget, men... hvor er der mange masker, 297 pr række, og de rækker skal gentages rigtig mange gange, har faktisk nu hæklet 43.956 masker, men det bliver et dejligt tæppe og jeg er så glad for de mange farver og at jeg ikke har låst mig fast i noget bestemt farvetema men bare kan tilføje en ny, flot farve, når jeg ser en. Jeg glæder mig til at få det færdigt og tage det i brug. Havde jeg tænkt lidt over det, inden jeg gik i gang, havde jeg valgt bomuldsgarnet i tykkelse 8/8 i stedet for 8/4, så alene tykkelsen af garnet ville have givet et lidt større og længere tæppe for den samme arbejdsindsats.

Hyggelig hækledag

havde jeg med Dorthe i lørdags. Efter vi havde smæsket os i nybagte, lune scones og et par kopper kaffe, kastede vi os over dagens projekt. Dorthe havde ikke rigtig prøvet at hækle før, så det måtte jeg lære hende, da hun gerne ville lave en lille elefant til sin lille ven i Norge, som snart bliver 1 år.

Dorthe er højrehåndet, jeg er venstrehåndet, men det var ingen hindring og hun fik lært at hækle luftmasker og fastmasker, synes i starten godtnok det var lidt svært, men jeg synes nu, hun hurtigt fangede tråden C'',) og fik da hæklet det første ben til det lille dyr.

Efter hun var kommet hjem, fik jeg en sms, om ikke jeg lige kunne mms'e, hvordan man laver stangmasker - det klarede vi også og hun kunne heldigvis bruge den lille film og nu vil hun kaste sig over et hæklet sjal. Ingen udfordringer er for store for Dorthe, stort cadeau til hende.

Jeg skulle jo også bruge endnu en lille elefant til barselsgave og fik lavet denne, som jeg synes, ligner en elefant noget mere, end den første jeg fik lavet. Min "Bodil" blev Dorthe og jeg i øvrigt enige om mere lignede en myresluger end en elefant med den lange snabel og hoved og krop ud i ét. Denne kan selvfølgelig også rasle, derfor måtte min søn have et kinder-æg i fredagssnolderet, så jeg kunne få det lille gule plastikæg til at putte nogle perler i og lægge i maven på elefanten.

Min egen Bodil

har jeg hæklet i form af denne lille elefant. Den er godtnok ikke blå som Lille Pers men jeg synes den er blevet meget sød med sin vældig lange snabel. Den kan rasle, for indeni er en lille æske med perler.