Viser opslag med etiketten Grønne fingre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grønne fingre. Vis alle opslag

torsdag den 7. juli 2011

Flamingohjælp

Min clematis har ikke fået ordentlig fat i trådhegnet, der er monteret på hegnet til netop det formål, så den hang godt ned til den ene side. Så er det godt, man kan få hjælp af en flamingo.





tirsdag den 28. september 2010

Tudser og liljer

Hvem kan dog finde på at kalde så fin en blomst for Tudselilje - jeg undrer mig bare...
Jeg synes ikke umiddelbart de to ting er forenelige.

lørdag den 13. marts 2010

Smuk haveblog

Mens vi sukker efter forår, sol og varme finder jeg ud af, at den entusiastiske havemand Claus Dalby kommet i blogland - prøv lige at se hans smukke blog via linket her på min side. Så får man da virkelig lyst til at smelte al sneen og komme i haven. Men, men... indtil vi kan det, må vi jo nøjes med at drømme og kikke i bøger, blad og blogs.
Jeg er den "heldige" ejer af en helt ny have - den er skræmmende som et bart lærred!
Hvor skal man begynde, hvordan skal det hele bygges op - hvor skal træerne stå, og buskene?
Senere tror jeg, det bliver nemt nok at fylde hullerne ud med en masse blomster, men jeg må have skabt lidt læ og let skygge, før jeg kan få sået prikkerne over i'et. Nå, men det bliver vel godt engang...

fredag den 5. marts 2010

Jeg har blå fingre!

Uaahh... det vil ikke gå af! Min datter ville gerne have en tot blå hår, så jeg købte i går en lille spray i en legetøjsforretning. Tænkte at så kunne hun da lige prøve med det og finde ud af, om hun i det hele taget brød sig om det, før vi gik til frisøren og fik lavet en prof..

Der stod på pakken, at det blot vaskes af med vand og shampoo, så jeg mente ikke, det var nødvendigt at beskytte hænderne... men det skulle jeg jo nok have gjort.

Faktisk vil jeg hellere have grønne fingre, men det er jo en helt anden snak.