onsdag den 26. maj 2010

Mini-feer til Marius

Da der var mange mindre børn med til Marius' dåb, havde jeg bagt nogle mini-fekager dekoreret med Yoghurt Vanilla Frosting pyntet med en lille blå blomst - og naturligvis i blå forme.
Fekagerne - eller Fairy Cakes som de oprindeligt hedder - er en skøn, let, lys kage som kan bruges med almindelig glasur, frosting eller prøv også hindbær most med flormelis til en glasur med en frisk og let syrlig smag mod den søde kage.
Opskriften på Fekagerne kommer her og hele dejen blandes i foodprocessoren, nemt og hurtigt:
250 g smør
250 g sukker
2 tsk. vanillepulver eller kornene fra en vanillestang
3 æg
½ kop mælk
375 g mel
4 tsk. bagepulver
Sukkeret kommes i foodprocessoren, således det bliver lidt finere i konsistensen. Pisk derefter smør og vanillesukker med, indtil det er blødt og sukkeret er smeltet.
Tilsæt æggene et ad gangen, mens der piskes.
Tilsært derefter skiftevis mælk og mel bla. med bagepulver, mens der piskes.
Kom dejen i papirforme og bag dem i en 200º varm ovn i ca. 15 minutter.
Dekoreres når afkølede.
Kan evt. også bages som én stor bradepandekage.
Jeg får ca. 24 store muffins eller 60 mini'er.
Yoghurt Vanilla Frosting:
4 dl piskefløde
2 dl græsk yoghurt 10%
4 spsk flormelis
1 tsk. vanilleekstrakt eller vanillekorn
Pisk fløden let og tilsæt flormelis. Pisk videre til den er helt tyk og danner faste toppe./
Tilsæt yoghurt og vanille. Pisk til det er blandet godt sammen.
Opbevares på køl indtil brug.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar