Baggrund i forgrunden?

Efter at have set andre bloggeres flotte sider fik jeg lyst til at peppe min egen side op. Hold da op hvor er der mange baggrunde og andre fancy ting af vælge imellem.
Jeg kan ikke rigtig bestemme mig for, om den baggrund jeg har valgt, træder lige rigeligt i forgrunden og ender med at være den dominerende part på min blog - og det er vel ikke meningen, eller?
Selvom der var mange flotte, færdige og klar-til-brug-baggrunde, så var der ikke lige det, jeg havde tænkt mig. Måske lærer jeg så meget med tiden, at jeg kan skabe min egen baggrund, det kunne jeg godt tænke mig. Måske er der nogen, der har nogle gode fif?
Nu har jeg i hvert fald siddet her og fedtet med det så længe, at mit ene ben sover, hunden er utålmodig og maven rumler. Der er heller ikke længe til, at yngstemand kommer hjem fra skole og har en kammerat med og jeg ved, at de, når de har leget lidt, vil komme og spørge, om de kan få noget at spise. Derfor tænker jeg, at jeg vil bage en kage, det er der vist også vejr til...

og den passer

Jeg kan altså også godt strikke noget i den helt rette størrelse, denne er i dejlig lun fritidsgarn.

En lille taske

er det også blevet til sidste sommer. Man burde egentlig strikke flere af dem i forskellige farver, så man altid har en taske, der matcher det tøj man har på c'',)

Lidt gammelt

Jeg har jo ikke vist så meget af mit strik, så her er et par tørklæder fra før, jeg trådte ind i bloggens verden - og tænk... der er ikke noget med, at strikkefastheden skal overholdes, faktisk behøver man slet ikke at tænke på den, he,he...

Dette tørklæde er i douce lilla perlestrik med en brunlilla mohairkant i retstrik. Til sidst har jeg trukket et lyst bånd igennem for at pynte lidt.

Dette kommer desværre slet ikke til sin ret på billedet. Garnet består af 12 forskellige garner i grønne, sort og lidt pink farver, der er svejset sammen. Jeg har strikket det i mønster, der består af et lige antal masker, *2 ret sammen, slå om* og dette gentages på alle pinde med en kantmaske i hver side. Rundt om det hele har jeg hæklet en kant for lige at få en afslutning på.

Liv igen

Skønt at få ungerne hjem fra ferie, så er her liv i huset igen.
De har haft en skøn ferie i de norske fjelde, hvor de har kælket og kørt på sparkstøtting til den helt store guldmedalje.

Det havde været noget af en tur hjemad rent vejrmæssigt, men de kom godt og sikkert hjem.

Vi havde jo maden klar og en bette kage til kaffen. Jeg havde bagt Red Velvet Cake, for den havde jeg også spottet på nettet med sin fine røde farve og hvide frosting.

Kagen var lækkert "mushi" men næste gang vil jeg prøve at bruge

mascarpone med dens fine milde smag i stedet for den efter min

smag lige vel markante flødeost naturel. Heldigvis blev der spist en

pæn del af den og det kan man jo kun tage som et godt tegn.

Der var også lidt tilbage til en kop kaffe søndag og kagen var bestemt ikke blevet ringere af at trække endnu en dag.

Snart hjemme igen

Mens jeg har siddet og fortalt om mine mislykkede kager og trøje, har min kære husbond ryddet indkørslen for sne, for nu skal vi snart køre hjem til mine forældres hus og tænde op i brændeovnen og lave aftensmad til de glade men sikkert også trætte ferierejsende.

Håber sejlturen og turen ned gennem Jylland går glat (altså ikke i sneføre-glat-forstand men som planlagt). Det bliver nu godt at få poderne hjem igen - her er jo lidt stille uden børnene.

Kummerlige macarons og strikkefasthed

det er hvad det bla. er blevet til, siden jeg bloggede sidst.
Jeg var på nettet faldet over de mest farverige små kager, jeg længe havde set og som den marengs-elsker jeg er, måtte jeg selvfølgelig prøve at bage disse tilsyneladende meget hippe franske macarons. Jeg havde også læst, at nogle ligefrem havde været på kursus i at lave macarons, men helt ærligt, hvor svært kunne det lige være at lave marengs? Den tanke måtte jeg trække tilbage ret hurtigt, da jeg havde prøvet at lave mine "macarons-wanna-be's" for selvom jeg havde fået blandet en meget giftlig lilla farve, havde de slet ingen fod, ej heller den bløde midte men nærmest kun en aldeles ujævn skorpe, som i øvrigt skulle have været fin og glat som en æggeskal!
Men hvad, man skal ikke give op og jeg hopper bare op på "macarons-hesten" igen en dag, for når andre kan lave disse sjove kager, så kan jeg altså osse! De smagte nu godt alligevel c'',)


En trøje har jeg også strikket, men måske jeg skulle have brugt lidt tid på en lille prøve for at sikre, at strikkefastheden blev overholdt.?
Jeg vidste da godt, at jeg strikker ret løst, men at det var så løst, at trøjen - som ikke skulle have siddet stramt men dog alligevel sådan nogenlunde i nær forbindelse med min torso - kan passe Michelin-manden, er jeg noget træt af!
Den er næsten luftig som et fiskenet og så stor, at den glider af mine skuldre! ØV osse!
På den anden side er det temmelig længe siden, jeg har følt mig som en størrelse small - man må jo finde det positive i alt, ikke?
Jeg tror, jeg vil bruge de fine perlemors-knapper til noget andet og så smide fiskenettet i havet! (hermed mener jeg selvfølgelig skraldespanden)
Måske man også kunne bruge noget af for- og bagstykket til en pude?

Nu har jeg fundet et mønster på en helt anden trøje og her vil jeg helt sikkert sørge for, at strikkefastheden overholdes!. Den skal være lidt rustik i det og til at bruge ude i haven, som skal have tilført noget personlighed, når der bliver vejr til det. Lige nu er den jo lige så smuk som alle andre haver, men den er ny og mangler alt, så jeg glæder mig til at komme i gang.

Alene hjemme...

I fredags sendte vi vores to dejlige unger til Norge med mormor og morfar og kusine Sara. De skulle køre hjemmefra allerede kl. 5 om morgenen og ankom kl. 18.30 ca., så det er en lang tur derop, men hvad gør det, når man ved, man skal op til en masse kælketure og køre på sparkstøtting iblandet ren forkælelse?

Hver vinter har de fem en dejlig ferie hos min faster og onkel, som bor midt oppe i Norge.

Har lige snakket med poderne, de har haft en dejlig rejse derop i går og er nu i skrivende stund ude at kælke.

Billedet her er fra ferien 2007, så det er jo allerede lidt forældet.

Faster Tove har lige fået installeret skype og har netop haft sin debut med det "værktøj" med mig - det var dejligt lige at se og snakke med dem, håber vi kommer til at gøre det indimellem, så vi kan følge lidt med i hinandens liv...

Hyggelig hækledag

havde jeg med Dorthe i lørdags. Efter vi havde smæsket os i nybagte, lune scones og et par kopper kaffe, kastede vi os over dagens projekt. Dorthe havde ikke rigtig prøvet at hækle før, så det måtte jeg lære hende, da hun gerne ville lave en lille elefant til sin lille ven i Norge, som snart bliver 1 år.

Dorthe er højrehåndet, jeg er venstrehåndet, men det var ingen hindring og hun fik lært at hækle luftmasker og fastmasker, synes i starten godtnok det var lidt svært, men jeg synes nu, hun hurtigt fangede tråden C'',) og fik da hæklet det første ben til det lille dyr.

Efter hun var kommet hjem, fik jeg en sms, om ikke jeg lige kunne mms'e, hvordan man laver stangmasker - det klarede vi også og hun kunne heldigvis bruge den lille film og nu vil hun kaste sig over et hæklet sjal. Ingen udfordringer er for store for Dorthe, stort cadeau til hende.

Jeg skulle jo også bruge endnu en lille elefant til barselsgave og fik lavet denne, som jeg synes, ligner en elefant noget mere, end den første jeg fik lavet. Min "Bodil" blev Dorthe og jeg i øvrigt enige om mere lignede en myresluger end en elefant med den lange snabel og hoved og krop ud i ét. Denne kan selvfølgelig også rasle, derfor måtte min søn have et kinder-æg i fredagssnolderet, så jeg kunne få det lille gule plastikæg til at putte nogle perler i og lægge i maven på elefanten.