onsdag den 12. januar 2011

Først skal træet vises...

siden skal det spises Vi bor i et nyt villakvarter, hvor fuglene ikke har mange chancer for at finde noget, der bare ligner et træ, de kan sætte sig i og der er vist heller ikke mange fodersteder til de stakkels kræ.
Derfor tænkte vi, at årets juletræ skulle leve videre som fugletræ/ fodersted ude i haven i vinter. Træet blev bundet fast til hegnet ved terrassen og der blev disket op med fuglekugler og æbler.
Så langt, så godt med gode intentioner - men fuglene har ikke været vant til, at der er foder i området, så jeg tror ikke, de vil risikere at spilde deres sparsomme energidepoter for at se, om de skulle være heldige, at der var mad til dem. Ikke én eneste fugl har nippet til maden.
Forleden så jeg en solsort sidde på hegnet lige akkkurat ved siden af træet, men den var åbenbart godt mæt, for den gad ikke tage for sig af retterne. Hmm... tænkte jeg så, næste efterår har vi både træer og buske i haven og må hellere starte tidligt med at fodre de små kræ.

1 kommentar:

  1. Tak for hilsen på min blog. Hyggeligt at surfe rundt her. Ja, fuglene må vi ikke glemme.

    Nu linker jeg til dig.

    SvarSlet