Vinter-flad

det er vist lige, hvad jeg er... derfor er her så stille på min blog. Det er ikke fordi, jeg slet ingenting laver, jeg er snart færdig med mit hæklede tæppe og er også i gang med at lave hemmelige, hjemmelavede julegaver til min veninde, som jeg skal fejre jul med i april i hendes sommerhus lidt nord for Hals. Jeg tænker også på min datters konfirmation og planlægger. Ordner loft og skal snart kaste mig over kontoret, som ligner et landsarkiv i krisetid eller undtagelsestilstand, som nærmer sig den New Zealand har erklæret sig i i dag...

Det kommer bare ikke lige ud gennem mine hænder og over i computeren og dermed ud i verden...

Jeg ved ikke, hvor jeg bevæger mig hen... vi får se. I min "latenstid" følger jeg med på I andres hyggelige sider. Måske mangler jeg bare noget vindstille udevejr og lidt solskin?

nye mavemuskler opdaget

fordi jeg den sidste uge har hostet og hostet, øv! Nu er jeg heldigvis ved at være frisk igen - dog med nogle gevaldige hosteanfald indimellem. Hvor er det bare træls at være rigtig grundig forkølet med feber og hovedpine, the og hostesaft men så man jo bare midt i det trælse glæde sig over, at det trods alt blot er en forbigående forkølelse og ikke noget alvorligt.

I denne weekend håber jeg at få besøg af min veninde Dorthe, som jeg har en strikkeloge med. Vi er nemlig så fine på den, at en strikkeKLUB ikke er godt nok til os, næh vi har en LOGE med det fine navn "Strik og Drik", fordi der altid følger en Baileys med til strikketøjet. Jeg skal lære hende at hækle en elefant, hun skal bruge til gave til en lille norsk gut, der bliver 1 år i marts og jeg har tænkt mig at lave en til barselsgave til en tidligere kollegas lille dreng fra november, som jeg ikke har fået set endnu, men det glæder jeg mig til.

I dag tænker jeg meget på min mor, da det er hendes sidste dag på det arbejde, hun har haft i 25 år, hun går nemlig på efterløn. Hun glæder sig meget til det og kommer helt sikkert ikke til at kede sig, for hun har altid gang i en masse spændende, kreative ting, men jeg er sikker på, hun alligevel netop i dag har en klump i halsen. Hun slipper dog ikke sine kolleger helt, da hun fortsætter som frivillig med at have sit pergamano-hold hver uge på det aktivitetscenter, hvor hun har arbejdet.